Leverandør af Svanemærket rengøring

Anders Andersens Rengøring er Danmarks første landsdækkende rengøringsselskab, der har opnået godkendelse og certificering som Svanemærket.

Svanem�rke


Medarbejder

 

8 GODE RÅD VED VALG AF RENGØRINGSLEVERANDØR

Hvordan vælger man den rette rengøringsleverandør? I bund og grund handler det om at forventningsafstemme. Overvej, hvilken service I gerne vil modtage. Overvej hvilke kriterier jeres rengøringsleverandør skal opfylde for at være attraktiv for jer. Overvej om jeres nuværende leverandør lever op til forventningerne og den kvalitet I ønsker.

 

Herunder giver vi jer 8 gode råd til, hvilke aspekter der er værd at kigge på, når I skal vælge rengøringsleverandør og gerne vil have kvalitetsrengøring.

 

1.Medarbejderanciennitet

En høj medarbejderanciennitet hos leverandøren betyder, at medarbejderne trives. Men hvilken betydning har det for jer? En høj medarbejderanciennitet betyder, at I
modtager en stabil levering af rengøring, men også at der er en fastholdelse af know-how i virksomheden, men også know-how om hvordan I fortrækker servicen. 

 

2.Sygefravær

Kig på sygefraværet hos leverandøren. Er det højt eller lavt? Et lavt sygefravær betyder stabilitet i rengøringsteamet. Stabilitet sikrer, at rengøringen er af høj kvalitet hver gang, da de faste medarbejdere er godt inde i rengøringen af jeres virksomhed.

 

3.Uddannelsesniveau

Medarbejderne skal være uddannede til at levere kvalitet, kundeservice, ergonomi og sikkerhed. En veluddannet medarbejder sikrer, at jeres inventar varetages ordentligt, at de forstår arbejdsplaner og doseringsvejledninger.

 

4.Fagforeningerne

Spørg fagforeningerne om rengøringsleverandøren har udeståender eller klagesager. Ingen klagesager viser, at leverandøren værdsætter deres medarbejdere og opretholder gode arbejdsforhold.

 

5.Referencer

Når I ansætter en ny medarbejder, vælger I ofte at tage referencer på vedkommende. Gør også det, når I kigger efter en ny rengøringsleverandør. Tag mindst fem referencer fra nuværende som tidligere kunder. Spørg ind til kvaliteten, tilfredsheden, antallet af kvalitetskontroller, responstiden, kontakten med servicelederne, kundeancienniteten og om er der en opstartsplan.

 

6.Kundetilfredshed og -anciennitet

Spørg også gerne leverandøren om kundetilfredsheden og -ancienniteten. En høj kundeanciennitet er et vidnesbyrd om, at kunderne er tilfredse med rengøringsleverandøren og den service, de leverer. Det resulterer i holdbare aftaler, hvor gensidig respekt og troværdighed er i fokus. Og stemmer det overens med referencernes udtalelser? 

 

7.Kvalitetsvurderinger

Spørg leverandøren om, de foretager kvalitetsvurderinger. Disse vurderinger muliggør at finjustere og opdage afvigelser i rengøringskvaliteten. Det er et vidnesbyrd om, at kvalitet er en mærkesag, at ledelsen har respekt og interesse for medarbejdernes indsats, og at I får den rette service.

 

8.Miljøbevidsthed

Hvis I har en klar miljøpolitik i jeres virksomhed, så spørg indtil hvordan og hvor meget rengøringsleverandøren tager hensyn til miljøet og forsøger at påvirke det mindst muligt. Er de miljømærket? 

 

Hvis I vil tage referencer på Anders Andersens Rengøring eller høre mere om os, så kontakt os på tlf.: 43 99 99 99 eller klik jer ind på www.aaren.dk.