|
Igen valgt som rengøringsleverandør til Danisco Anders Andersens Rengøring har siden august 2010 udført daglig rengøring for Danisco koncernen i deres globale domicil på Christianshavn.
Til stor glæde for os i Anders Andersens Rengøring udvides dette samarbejde fra den 1. marts 2011. Efter en udbudsrunde har Danisco nemlig valgt Anders Andersens Rengøring til at også varetage den daglige rengøring på Daniscos produktionssite i Grindsted i Jylland.
Danisco er en af verdens førende udviklere og producenter af biobaserede og bæredygtige ingredienser, der imødekommer globale udfordringer og markedets efterspørgsel efter sundere og sikrere produkter. Danisco servicerer en lang række industrier med fødevareingredienser, enzymer og biobaserede løsninger, som bruges i en bred vifte af fødevarer og til en række andre formål inden for dyrefoder, vaskemidler, tekstiler og bioethanol. Danisco har 6.800 medarbejdere, der arbejder fra ca. 80 lokationer verden rundt.
Kvalitetsrengøring i Grindsted
Det er Anders Andersens Rengørings Vejle afdeling, der skal sikre kvalitetsrengøring til Danisco i Grindsted, hvor der i øvrigt skal udføres flere typer af rengøring, blandt andet i produktionslokaler, administrationslokaler og i renrum miljø.
Vi glæder os til opstarten på det udvidede samarbejde med Danisco, og ser frem til et mangeårigt godt samarbejde i Grindsted.
|