|
Den 1. december 2010 indtog Doris Fischer officielt stillingen som ny driftschef for Daglig rengøring i Anders Andersens Rengøring.
Doris Fischer havde forinden været en dygtig og vellidt fungerende driftschef i cirka et halvt år, mens hun stadig var driftsleder. I den periode fik Doris vist sine gode evner til at skabe samarbejde og håndtere mange typer af udfordringer. Hun har formået at have fokus på kundernes behov, og samtidig internt sikre den energi og samarbejdsånd, der kræves for at levere kvalitetsrengøring og god service.
Forud for sin ansættelse som driftsleder i Anders Andersens Rengøring den 1. januar 2009 havde Doris opbygget mange års erfaring som leder i telekommunikationsbranchen.
Som fungerende driftschef har Doris Fischer i 2010 været ansvarlig for indførelsen af et nyt farvestyret system til kvalitetssikring, og det førte til et flot kvalitetsløft hele vejen rundt, selv om kvalitetsniveauet faktisk allerede var højt.
Doris har i 2010 også været stærkt involveret i udviklingen af optimeringskonceptet ”De 4 årstider”, der sikrer ekstra fokus på kundernes aktuelle behov. Ligeledes har hun været med til at nedbringe sygefraværet, så det i efteråret har været enestående lavt i rengøringsbranchen.
Interessen for kvalitetsrengøring vokser Rengøringsmarkedet er ved at vende igen efter et par kriseprægede år med ekstrem prisfokusering og mindre fokus på kvaliteten af rengøringen. Mange rengøringskunder kan ikke længere leve med at få dårlig rengøring, derfor er der nu stigende interesse for den leverandør, der kan levere kvalitetsrengøring.
I denne nye markedssituation vil Anders Andersens Rengøring stå rigtig stærkt, og Doris Fischer vil som driftschef have en af de centrale roller i vores mål om at nå 15 % organisk vækst i 2011. Doris vil også være garant for, at Anders Andersens Rengøring fortsat har fokus på at være branchens bedste arbejdsgiver. Desuden vil Doris Fischer være en af frontfigurerne i nye udviklingstiltag inden for blandt andet miljøcertificering, kunderapportering og ledelsesudvikling.
”Jeg ved, at Doris nyder stor opbakning i hele virksomheden”, udtaler Anders Andersen, ”og at hun som driftschef vil være en gevinst for både Anders Andersens Rengøring og vores kunder – hun vil være en god ambassadør for kundernes krav og forventninger til os”.
I forbindelse med sin overtagelse af driftschefjobbet udtaler Doris Fischer: ”Det har været spændende at være fungerende driftschef, og det gav mig samtidig et godt førstehåndsindtryk af, hvad chefjobbet kræver. Vi har i 2010 haft gang i mange vigtige udviklingsprojekter, som alle i Daglig rengøring har gjort en kæmpe indsats for at gøre til succeser.
Det er en stor fornøjelse som chef at have et hold af dybt engagerede og dygtige medarbejdere – og jeg glæder mig til, at vi fortsat i fællesskab skal sikre vores kunder kvalitetsrengøring hver dag året rundt. Vi har også flere udviklingsprojekter i støbeskeen, bl.a. på miljøområdet, og dem er vi også klar til at gøre til succeser. Jeg ønsker alle en rigtig god jul og et godt nytår!”.
|