ARBEJDSPLADSVURDERING (APV)

Joerg Intern AAR

I starten af juni 2019 gennemfører vi en arbejdspladsvurdering (APV) for samtlige medarbejdere i Anders Andersens Rengøring. Du vil til den tid modtage et APV spørgeskema, som du kan besvare på smartphone, tablet/Ipad eller computer. Din besvarelse er 100 % anonym.

Virksomheder med ansatte skal minimum hver 3. år afvikle en skriftlig APV og det er nu tid for os igen.

Svarene fra APV’en giver os input til at arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet rundt om i Anders Andersens Rengøring. Vi får overblik over, hvordan det står til med arbejdsmiljøet, og får samtidig udpeget eventuelle områder, hvor der er behov for en indsats.

Vi ønsker, at alle medarbejdere i Anders Andersens Rengøring oplever trivsel og et godt arbejdsmiljø. Derfor har det stor betydning, at flest muligt besvarer APV spørgeskemaet. Ca. en uge før udsendelse af APV spørgeskemaet gør vi opmærksom på, at tiden for undersøgelsen nærmer sig.

Tak fordi du læste med.

Med venlig hilsen
Arbejdsmiljøudvalget i
Anders Andersens Rengøring