Bekæmp dit ukrudt – helt miljøvenligt

Laura Nyheder, Udendørs vedligholdelse

Del vores indlæg lige her:

Vi kender det alle sammen. Ukrudtet titter frem de mest irriterende steder.

Normalt har man bekæmpet ukrudtet med gasbrændere, men det er ikke helt ufarligt. Det udgør nemlig en større brandfare, da det nemt kan antænde omkringliggende områder – særligt i disse tørkeperioder. Mange har også forsøgt at komme problemet til livs med kemi – kemi som siver ned i vores undergrund. Disse former for bekæmpelse er sværere at styre og rammer derfor ikke kun ukrudtet. Det betyder også, at eksempelvis gasbrænding er skyld i over 250 brande hvert år1 og kan ødelægge de omkringliggende planter og træer. Desuden belaster kemisk bekæmpelse og gasbrænding miljøet negativt, hvorfor kemisk bekæmpelse og gasbrænding også er forbudt mange steder i landet. Men nu kan du bekæmpe ukrudtet helt miljøvenligt.

Stor succes med at bekæmpe ukrudt med varmt vand

Vi bekæmper al genstridig ukrudt med helt almindeligt vand, og vi har stor succes med det. Vi varmer vandet op til 98°C via vores mobile hedvandsanlæg. Anlægget sørger desuden for at den helt rette dosis af varmt vand rammer lige præcis dér, hvor ukrudtet skal slås ned. Og det varme vand rammer ikke kun væksten over jorden. Det trænger til en vis grad også ned til rødderne og ødelægger planternes cellestruktur, og ukrudtet vil visne væk i løbet af kort tid. Dette øger effekten af ukrudtsbekæmpelsen og nedsætter behandlingsfrekvensen. Men ikke nok med det, så bliver miljø og grundvand skånet, da der ikke er tilsat nogle kemiske stoffer, der senere vil sive ned i jorden.

Vil du have et besøg af vores miljøvenlige ukrudtsbekæmper? Så ring 43 99 99 99 og hør nærmere.

1DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut


Del vores indlæg lige her: