FANTASTISK SUPERLIGA SØNDAG

Joerg Nyheder

Del vores indlæg lige her:

TAK til FCK og alle vores gæster for en helt fantastisk sportsdag i Parken i søndag, den 5. maj 2019.

Anders Andersens Rengøring var kampsponsor og havde i alt 1.100 gæster til at overvære kampen i et fuldstændig udsolgt Parken. Det blev en fantastisk Superliga søndag, der som bekendt blev krydret med, at FCK efter et års pause igen vandt Superliga mesterskabet. Det var fest med fest på.

Før kampen afholdte vi i Anders Andersens Rengøring vores årlige STORE KAMPDAG arrangement for medarbejdere og deres familier. Det løb af stablen i lokalerne under C tribunen. Store Kampdag er et stort socialt arrangement for både servicemedarbejdere og funktionærer på tværs af alle afdelinger og funktioner. Der er fokus på sjov og hyggeligt samvær, hvilket så efterfølgende kombineres med overværelse af lokalderbyet FCK-Brøndby.

I år var der godt 600 medarbejdere/familier samlet til spisning og alverdens sjove konkurrencer, der var flot arrangeret og afviklet af FCK folk; bl.a. fodbold-dart.

Børn og voksne nød godt af sandwich, hot dogs, popcorn, sodavand, øl og kaffe. Herefter gik turen til tribunen, hvor dagens spændende topbrag ventede. I ventetiden kunne små og store blive ansigtsmalet i FCK farver og derved være ekstra fan-klar til kampen.

Det blev på alle måder en fantastisk dag. Så der skal lyde en kæmpe tak til FCK for at levere høj kvalitet både på og uden for banen. Og tak til alle vores gæster og medarbejdere, der efter alle kunstens regler skabte stemning og højt humør på tribunen.

Vi glæder os allerede til næste års STORE KAMPDAG.


Del vores indlæg lige her: