Først vinduespolering, herefter fakturering

Joerg Nyheder

Del vores indlæg lige her:

Hvis en leverandør af vinduespolering afregner det årlige vederlag med faste månedlige faktureringer, mister man som kunde overblikket over, hvordan betaling og ydelse hænger sammen.

Vi oplever, at de kunder, som betaler et fast månedligt vederlag for deres vinduespolering, ofte savner at kunne se, hvad de præcis får for pengene.
Et fast månedligt vederlag giver kun mening, hvis du som kunde får leveret præcis den samme vinduespolering hver måned. Det er sjældent tilfældet.

Oftest har kunder af vinduespolering en aftale om 2-4 poleringsrunder eventuelt kombineret med ekstrapoleringer af særlige områder fx reception, udstillingen mv.

Risikoen ved faste månedlige fakturaer er, at man nemt kommer til at betale rutinemæssigt – uanset om levering faktisk har fundet sted. Derfor anbefaler vi ”først betaling efter levering”. Det er princippet i poleringssystemet hos Anders Andersens Rengøring.

Det betyder, at vi først fakturerer en poleringsopgave, når opgaven er udført og godkendt. Det er mest reelt og overskueligt for kunden.

Derfor vil du fx modtage to årlige faktureringer, hvis der er indgået poleringsaftale om 2 årlige vinduespoleringer af dit domicil.

Vores leverings- og faktureringssystem følger nedenstående trin:

  1. Poleringsplan udarbejdes og fastlægges iht. kundens ønsker. Planen er en oversigt over intervaller for, hvornår vinduer og glas på de enkelte områder hos kunden bliver poleret. Nogle poleres to gange, andre fire gange og nogle 12 gange om året.
  2. Når vinduespoleringen på et givent område er udført, færdigmeldes poleringsopgaven til kunden og kvalitetskontrolleres af vores inspektører.
  3. Herefter faktureres det udførte og færdigmeldte arbejde, så der er overensstemmelse mellem levering og fakturering.

Hvordan betales vinduespoleringen i din virksomhed?


Del vores indlæg lige her: