Haderslev Kommune

Haderslev Kommune i Sønderjylland har førertrøjen på, når det handler om at prioritere kvalitet og bæredygtighed i indkøb af serviceydelser. Det mener Morten Fürst Sørensen, der er salgskonsulent i Anders Andersens Rengøring, efter at have deltaget i kommunens tilbudsrunde på vinduespolering. Han ser samtidig en meget positiv udvikling i den måde Haderslev Kommune prioriterer kvalitet, ansvar og bæredygtighed i udbudsprocessen. Læs mere.
Haderslev Kommunes logo

Services:

Kunde siden
2020
Antal afdelinger
127
Eksempler på services i
Haderslev Kommune

Vælger vinduespolering med kvalitet og bæredygtighed

”Det var virkelig positivt, at der i udbuddets krav og betingelser var fokus på at få en langsigtet kvalitetsløsning med vægt på ansvarlighed, miljø og bæredygtighed. Jeg har deltaget i en del kommunale udbud på vinduespolering, og det er første gang, jeg ser ’grønne ambitioner’ reelt bliver ført ud i livet. Jeg ser klart Haderslev Kommune som foregangskommune på dette område” understreger Morten Fürst Sørensen.

Morten Fürst Sørensen fremhæver hele måden, Haderslev Kommune har sammensat og kørt deres udbud på vinduespolering. ”Det er kombinationen af krav til indhold med vægtning af kvalitet, miljøhensyn mv. og en udbudsproces med en seriøs tilbudspræsentation og dialog, der sikrer, at Kommunen både på kort og længere sigt får en god og bæredygtig løsning”, pointerer han og opstiller de afgørende forskelle fra andre udbud:

  • Udbudskrav med reel fokus på: ydelseskvalitet, bæredygtighed, arbejdsmiljø, samfundsansvar
  • Grundig præsentation af tilbud
  • Vægt på kvalitet: Kvalitet 60 % / Pris 40 %
  • Fokus på vinduespolering i hånden
  • 7 års kontraktperiode
  • Ville sikre kommunen en god løsning

“Vi ønsker at købe en god ydelse og har generelt fokus på dette i vores udbud”, fortæller Majbritt Laurine Frødstrup, der er Kontrakt- og udbudsspecialist i Haderslev Kommune. “Vi vil sikre os en ordentlig kvalitet, men også at der er styr på arbejdsmiljø og ansvarlighed i forhold til verden omkring os, herunder miljø og klima. Så det har vi lagt vægt på i udbuddet”.

Kommunens politikere ønsker bæredygtighed

”I Haderslev Kommune har vi en hensigtserklæring, der beskriver, hvad vi skal have fokus på i forbindelse med indkøb”, forklarer Majbritt Laurine Frødstrup. ”I denne hensigtserklæring har politikerne i byrådet ønsket øget fokus på bæredygtighed, og blandt andet med krav om miljømærkning og miljøledelse i de virksomheder, der leverer tjenesteydelser til os”.

Fokus på poleringsmetode frem for pris

”Vi havde på forhånd fastlagt en minimumspris for at undgå en bevidstløs priskonkurrence, hvor vi endte op med en for billig løsning uden den kvalitet og seriøsitet, vi ønskede os”, supplerer Mik Kamp Rahbech, der er intern rengøringsmægler i Haderslev Kommune. ”Med en minimumspris kunne vi koncentrere os om, hvem af tilbudsgiverne der ville sikre os bedste kvalitet og arbejdsmiljø mv. Vores krav var, at selve poleringen så vidt muligt skal udføres som håndarbejde og fra lift på højtsiddende vinduer. Håndudført vinduespolering giver bedre resultat og arbejdsmiljø end vinduesvask med vandanlæg”.

Værdifuldt med præsentationsmøde

”Selve udbudsprocessen har vi kørt som ‘udbud med forhandling’, hvor tilbudsgiverne blev inviteret til et præsentationsmøde med mulighed for at give en udførlig beskrivelse og forklaring af deres løsning og metoder. Samtidig havde vi mulighed for at stille ”kritiske” spørgsmål”, bemærker Majbritt Laurine Frødstrup. ”Derved får vi et godt og detaljeret grundlag for at vurdere og sammenligne de forskellige tilbudsgiveres løsninger”.

Lang kontraktperiode øger investering

”Vi fastlagde en syv års kontraktperiode i udbuddet for at give den kommende leverandør ekstra incitament til at investere i samarbejdet. Jo mere investering fra leverandørens side, jo mere sikre kunne vi være på at få en vedvarende god løsning. I korte kontraktperioder er der mere fokus på pris end på indhold og kvalitet. For hvis der fra leverandørens synsvinkel ”kun” er garanti for fx tre års samarbejde, er det økonomisk begrænset, hvor meget leverandøren kan investere af ekstra ressourcer i en perfekt opstart og levering”, forklarer udbudsspecialisten Majbritt Laurine Frøstrup.

Det fungerer godt i dag

“Vi har fået en god løsning og et godt samarbejde på vinduespoleringen. Der er ingen klager eller brok”, understreger Mik Kamp Rahbech. “Det havde vi med en tidligere leverandør, der hele tiden skiftede folk på opgaven. I dag har vi faste vinduespudsere og en god, fast inspektør i Thomas Thomhav. Det giver tryghed og god kommunikation. Jeg har en fin daglig dialog med inspektøren, som sørger for hurtig opfølgning, hvis der er småting, der skal rettes, eller der er behov for akut polering et eller andet sted”.

En succeshistorie – praktikant fik job

De to udbudsansvarlige i Haderslev Kommune nævner et andet positivt mål, der er nået. “Vi havde i udbuddet krav om, at der skal indgå en arbejdsløs praktikant i leverandørens poleringsteam, så vi kunne hjælpe en person på kanten af jobmarkedet ind på arbejdsmarkedet. Det har været en succes. Allerede første praktikant fik efter endt praktikperiode et fast og varigt job i en anden virksomhed. Nu håber vi så også på succes for de næste praktikanter, der indsættes i teamet”, slutter Mik Kamp Rahbech.

Tilmeld dig vores videns- og informationsmail, og få adgang til uvurderlig viden og frisk inspiration inden for rengøring, vinduespolering, og ejendomsservice.

Opdag, hvordan vi kan hjælpe med at bevare og øge værdien af dine faciliteter. Plus, du får eksklusiv adgang til at vinde fodboldbilletter, oftest til F.C. København kampe i Parken. Tilmeld dig nu med et enkelt klik.

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar til at hjælpe dig med store og små spørgsmål.

Du har altid mulighed for at kontakte os på telefon +45 43 99 99 99 eller skrive til info@aaren.dk

Interesseret i:

Haderslev Kommune

Indtast dine oplysninger herunder, så vender vi tilbage på din henvendelse hurtigst muligt