Fra affald til ansvar: Handicaporganisationernes Hus baner vejen for cirkulær hygiejne

Når papirhåndklæder ikke længere blot er affald, men en ressource, der kan genanvendes, opstår nye muligheder for at drive drift mere bæredygtigt.

Rengøringsassistenter fra Anders Anders Rengøring står og snakker om deres arbejdsplan ved deres rengøringsvogn med kobensac.
Vores assistenter ude ved Handicaporganisationernes Hus (HH), der står for projektet i den daglige drift.

Tork har med PaperCircle® skabt en model, hvor brugt håndaftørringspapir bliver til råvare i nye papirprodukter – en ordning for virksomheder med et papirforbrug på over 2 tons årligt.
Hos Anders Andersens Rengøring har vi bygget videre på den løsning og gjort det muligt for mindre virksomheder at være med.

Danske handikaporganisationers bygning med farver og flere etager og en Anders Andersens Rengøringsvogn

Handicaporganisationernes Hus (HH) er de første, der har taget vores model i brug. Her bliver det brugte håndaftørringspapir nu opsamlet, presset og sendt videre til genanvendelse – uden at det griber forstyrrende ind i den daglige drift.

Huset er bygget og ejet af Danske Handicaporganisationer (DH). De er 28 organisationer i huset og godt 300 medarbejdere. Ambitionen er at være verdens mest tilgængelige kontorhus, og de arbejder for, at mennesker med handicap kan leve et liv som alle andre – med mulighed for at deltage, bidrage og være en del af fællesskabet. At de som de første har valgt at deltage i projektet, viser et stærkt ønske om at tage ansvar – også på driftsområdet.

En løsning, der gør cirkulær økonomi tilgængelig

Papercircle har hidtil kun været mulig at deltage i for virksomheder med et større papirforbrug. For mange mindre kunder har det derfor ikke været en reel mulighed. Dette er fordi, at det transportmæssigt ikke giver mening at afhente så lidt papir. Det har vi nu ændret på.

Hos Anders Andersens Rengøring har vi udviklet en model, hvor vi indsamler brugt papir fra flere kunder, samler det i én større mængde og sender det videre til genanvendelse. Vi afhenter papiret hos kunden, når vi alligevel leverer rengøringsvarer, så transporten ikke øges.

På den måde kan flere være med – uden at det går ud over hverken logistik, miljø eller kvalitet. Det er et konkret eksempel på, hvordan hverdagsrutiner kan blive en del af en mere bæredygtig drift.

Her kan du se klistermærkerne på HH’s toiletter, som informerer brugerne om, at papirhåndklæderne ikke er affald – men en ressource. Materialet er udviklet i samarbejde med Tork og understøtter korrekt sortering.

Et lille tiltag – med stor værdi for helheden

Hos Handicaporganisationernes Hus er bæredygtighed allerede en del af hverdagen, og projektet med genanvendelse af håndaftørringspapir passer godt ind i deres arbejde med FN’s verdensmål.

Vi tænker allerede bæredygtigt i driften og er altid åbne for nye tiltag. Vi bruger miljømærkede rengøringsmidler, har indført genbrugsposer i affaldsspandene og har fokus på bl.a. belysning og ventilation. Derfor var det oplagt at sige ja til den her ordning“, siger Bo Niclasen, driftschef hos Handicaporganisationernes Hus.

Bo Niclasen, Driftschef hos DH. i samtale med Melanie Weilguny,, som er Bæredygtighedsansvarlig i Anders Andersens Rengøring.

Også i dagligdagen passer ordningen fint ind:

"Rengøringsassistenterne håndterer det virkelig godt, og Anders Andersens Rengørings' chauffør tager de fyldte poser med retur, når han alligevel leverer varer til huset. Vi mærker næsten ikke noget til det – det er nemt og kører bare" , slutter han.

På billedet ses Bo Niclasen, Driftschef hos HH, i samtale med Melanie Weilguny, som er Bæredygtighedsansvarlig i Anders Andersens Rengøring.

Et fælles ansvar – og en fælles indsats

Projektet er et resultat af samarbejde på tværs af hele værdikæden:

  • Handicaporganisationernes Hus– den første kunde, der tager løsningen i brug.
  • Tork – papirproducenten, der sikrer genanvendelsen.
  • Kobensac – leverer poser til korrekt opsamling og transport (Læs mere om samarbejdet her: Brug og genbrug: Et bæredygtigt valg til spandeposer.
    • Byggebranchen – Leverer brugte presenninger til poserne fra Kobensac.
  • Anders Andersens Rengøring – koordinerer hele indsatsen og får løsningen til at fungere i praksis.
    • Vores rengøringsassistenter hos Handicaporganisationernes Hus – Indsamler det brugte papir i opsamlingssækkene fra Kobensac.
    • Lageret – Afhenter det brugte papir hos kunden, når der alligevel leveres varer, samt presser det i ballepresseren
  • Bramidan – leverer presserne, der effektiviserer håndteringen.
  • Marius Pedersen – står for afhentning og affaldshåndtering.

Her kan du se processen i den daglige drift, hvor det brugte håndaftørringspapir bliver indsamlet, pakket og opbevaret ude hos HH, indtil det bliver afhentet og presset til råvare i nye papirprodukter.

Fælles indsats – fra vogn til ballepresser

Vores rengøringsassistenter spiller en helt central rolle. De står for sortering, indsamling og daglig opfølgning hos kunden. På lageret koordineres afhentningen, og det brugte papir presses effektivt, inden det sendes videre. Papiret bliver hentet, når vi alligevel leverer varer – så vi undgår ekstra kørsel.

Det er et samarbejde på tværs af medarbejdere og funktioner – og det er deres indsats, der får det hele til at fungere i praksis. Det er godt håndværk – og en fælles indsats, vi kan bygge videre på.

Rengøringsassistenter fra Anders Anders Rengøring står og snakker ved deres rengøringsvogne med kobensac.
Vinder af årets grønne erhvervspris 2025

Vinder af Den Grønne Erhvervspris 2025

Vores arbejde med at gøre brugt håndaftørringspapir til en ressource er også blevet anerkendt uden for huset. I sommeren 2025 modtog vi Den Grønne Erhvervspris fra Erhverv og Vækst i Høje-Taastrup Kommune – for denne løsning.

Prisen blev givet for det, projektet har vist i praksis: At cirkulær økonomi ikke behøver at blive på idéplanet, men kan implementeres i daglig drift – når aktørerne omkring det spiller sammen.

Vi glæder os til at tage næste skridt

Initiativet med Handicaporganisationernes Hus er det første af sin slags – men ikke det sidste. Vi har nu gjort det muligt for flere kunder at tage del i løsningen og vil gerne i dialog med dem, der ønsker at gøre brugt håndaftørringspapir til en ressource.

Vores kolleger Jacob Andersen og Melanie Weilguny er tovholdere på projektet og deler gerne erfaringer fra arbejdet – både med kunder, kolleger og samarbejdspartnere.

Kontakt Melanie på mew@aaren.dk eller ring 43 99 99 99 og spørg efter hende, hvis jeres virksomhed ønsker at høre mere.

Tilmeld dig vores videns- og informationsmail, og få adgang til uvurderlig viden og frisk inspiration inden for rengøring, vinduespolering, og ejendomsservice.

Opdag, hvordan vi kan hjælpe med at bevare og øge værdien af dine faciliteter. Plus, du får eksklusiv adgang til at vinde fodboldbilletter, oftest til F.C. København kampe i Parken. Tilmeld dig nu med et enkelt klik.