Anders Andersens Rengøring har åbnet afdeling på Karlskogavej 10 i Aalborg.
Det blev markeret 11. september med en festlig receptionsdag, der kombinerede traditionel åbningshøjtidelighed med en fagmesse, hvor der var fokus på faglig vidensdeling og networking.
Meget mere end bare en reception
Alle sejl var sat til for at holde en anderledes, vedkommende og berigende reception for gæster og egne medarbejdere.
Og vi tillader os at synes, at det blev en succes, en stor succes endda. Det blev på alle måder en vellykket dag med gode taler, overklipning af bånd, lækker buffet og en helt fantastisk stemning. Huset var fyldt med gæster fra hele landet, heriblandt naboer, kunder, samarbejdspartnere og kolleger fra vores andre afdelinger i Taastrup, Vejle og Aarhus.
Officiel åbning og flotte ord
Efter velkomsttale og tak for fremmødet fra direktør Anders Henning Andersen og afdelingsleder Jan Kousgaard blev den officielle åbnings-snor, der nåede rundt i hele huset, behørigt blev klippet over af grundlægger Anders Andersen.
Blandt de øvrige talere var Aalborg Kommunes erhvervsservicechef Lone Borg og AaB direktør Michael Tuxen, der hver især satte nogle flotte ord på Anders Andersens Rengøring, som de bød varmt velkommen i Aalborg. AaB direktøren beskrev Anders Andersens Rengøring som en seriøs og professionel samarbejdspartner, som man glæder sig over at samarbejde med.
Erhvervsservicechefen i BusinessAalborg i sin velkommen-til-Aalborg tale med vægt på alle de værdier og prioriteringer, som Aalborg Kommune og Anders Andersens Rengøring har til fælles i vores måde at tænke udvikling og samarbejde i årene frem.
Messe i myldretid
18 anerkendte leverandører med tilknytning til rengøringsbranchen havde velvilligt stillet sig til rådighed med flotte udstillinger og al deres faglige viden, som de energisk delte ud af. Der blev stillet tusindvis af nysgerrige spørgsmål og givet lige så mange kvalificerede svar. Det var mange, der blev klogere.
Udstillerne var fordelt i hele det nye afdelingshus, så det myldrede med, højlydt snak og aktivitet overalt.
Demoer og ture op i himlen
Oveni blev der demonstreret robotter, maskiner og udstyr, og uddelt masser af nyttige og smagfulde vareprøver til gæsterne. Blandt udstillerne var også Superligaklubben AaB, Miljømærkning Danmark og Vigeur.dk, der er Det Nordjyske Mediehus’ erhvervsnetværk.
Udendørs var der VW biludstilling og mulighed for at komme højt til vejrs i en 64 meter lift, hvilket mange gæster benyttede sig af i det gode vejr med solskin og blå himmel for oven.
Det var en overvældet, stolt og taknemmelig leder af Aalborg afdelingen, Jan Kousgaard, der under og efter den vellykkede reception har fået lutter positive tilkendegivelser fra udstillere og gæster. Folk havde haft nogle fornøjelige timer krydret med buffet og fagligt udbytte samt nye forretningsforbindelser på kryds og tværs … Alt det, vi havde ønsket og håbet med vores særlige reception som startskud for vores særlige fokus og satsning på kvalitetsrengøring og vækst i Aalborg og det nordjyske område.
Herunder er 3 oplevelser af receptionen.
Cheval Blanc stod for mad og buffet ved receptionen, og deres salgsdirektør Claus Selde deltog selv på dagen, som han gav et par ord med på vejen:
Det var rigtigt godt arrangeret. En god idé, at mange forskellige nøglemedarbejdere i Anders Andersens Rengøring fik mulighed for at få ny viden fra alle de leverandører, der udstillede ved receptionen, blandt andet fra os hos Cheval Blanc.
Jeg fik selv talt med flere serviceledere og andre servicefolk, og det gav positivt input for både mig og dem, tror jeg. Vi har arbejdet sammen med AAR i nogle år, men det er ofte de samme folk, vi ser og taler med. Derfor var det meget inspirerende at tale med nogle nye, da de har andre indfaldsvinkler i forhold til kunderne og ofte kommer med nye ønsker og ideer.
Under receptionen var der en rigtig god stemning hele vejen rundt, og vi fik stor ros for maden. Der blev da også spist rigtig meget fra buffeten, selv om der blev suppleret med grillpølser udenfor.
Vores køkkenchef på dagen, Morten, fik masser af positiv og brugbar feedback fra de spisende, så han var glad.
Også vores direktør, Sanne, deltog i arrangementet og var meget begejstret. Det var en god mulighed for at vise vores kantinekompetencer frem, og skønt med god respons.
Jeg synes, det er oplagt at gentage konceptet med at samle fagfolk og leverandører til en minimesse, hvor der er tid, rum og nærvær til at dele viden, ønsker og drømme i forhold til serviceløsninger i hverdagen, herunder kantinedrift.
Næste gang kunne det være målrettet kunderne. Vi stiller meget gerne op til et nyt arrangement fra Anders Andersens Rengøring.
”Det var en super dag med en rigtig god stemning og en fantastisk forplejning, virkelig godt arrangeret.
Jeg kom rundt i huset og fik en god snak med andre udstillere og ikke mindst med en masse driftsfolk fra Anders Andersens Rengøring, hvilket var rigtig fint, fordi de har fingeren på pulsen ude hos deres kunder.
Det var også rigtig godt med tale fra et par lokale Aalborg personligheder, AaB’s direktør og Aalborg Kommunes Erhvervsservicechef.
Vi oplevede stor interesse for vores udstillede buketter og krukker, og havde mange gode dialoger. Et par af dem gav os faktisk kontakt til konkrete kundeemner, som godt kan føre til salg. Det havde jeg bestemt ikke forventet at få ud af receptionen”.
”Det var vildt godt med denne dag, og fantastisk at vi havde så mange fagkompetente udstillere, som vi kunne spørge om alt mellem himmel og jord inden deres faglige områder. Jeg fik nogle super gode snakke og fremvisninger af diverse produkter, som er relevant for min hverdag som inspektør. Blandt andet et nyt, ekstra effektivt rengøringsmiddel, der samtidig er ekstra miljøvenligt. Jeg fik også god inspiration omkring brug af waterhog måtter til fange snavs og vand, og holde på det. Det er meget relevant i trappeopgange hos vores kunder. Derudover fik jeg gode demonstrationer af Makita maskiner og luftrensere fra Nordi2Care.
Det hele var ekstra godt, fordi udstillerne virkelig havde forberedt sig på at rådgive og gøre os gæster klogere frem for kun at tænke på salg, som det er tilfældet i de fleste andre sammenhænge. Stor cadeau til udstillerne for dette. Det var meget udbytterigt. Og så vil jeg også give en thumbs up og high five til vores jyske kolleger for at have lavet et så flot arrangement for os alle sammen”
Tusind tak til alle udstillerne Cheval Blanc Kantiner, Miele, Green Drain, Blind Coffee, Svanemærket, Ecolab, bica, Makita, AaB, Daarbak Redoffice, M+A Matting, Essity, Jydsk Planteservice, RV Unique, Semler, Nordic2Care, Vigeur og Kobensac. Og stort tak til alle som dukkede op i løbet af dagen.