“DER ER INGEN STEDER SOM ANDERS ANDERSENS RENGØRING”
“Der er ingen steder som Anders Andersens Rengøring. Der sættes pris på medarbejderne, og der sørges for, at alle medarbejdere bliver instrueret i, hvordan man gør rent på den rigtige og mest ergonomiske måde.
Instruktion er virkelig vigtigt, for rengøring er fysisk arbejde. Det betyder meget, at man udfører rengøringen korrekt. Procedurerne er sat i system her i virksomheden. Det er med til at sikre mine medarbejderes arbejdsmiljø og kvaliteten over for kunden. Der er også et godt samarbejde mellem alle i virksomheden – fra serviceassistenter til ledere. Alle kan tale med hinanden, og vi kan sige vores mening. ”
For Ejaz er ærlighed vigtigt i hans arbejde og for samarbejdet. ”Ærlighed er vigtigt for samarbejdet mellem kunden og os. Det er den eneste måde, vi kan sikre, at arbejdet bliver gjort ordentligt og til tiden. Så jeg opfordrer altid mine medarbejdere til at være ærlige overfor mig. De skal sige, hvis der er en opgave, de ikke kan nå eller de ikke ved, hvordan man løser. For samarbejde og ærlighed sikrer, at kvaliteten er i orden. Når kvaliteten er i orden, så er kunden glad. ”
Ejaz Ahmed er i 2024 blevet forfremmet til servicelederassistent, efter at have været tilsynsførende i 12 år hos Anders Andersens Rengøring. Ejaz har det daglige ansvar for flere kunder og medarbejdere i København. Ejaz er desuden erfaren i grundig rengøring af køkkener, og han er desuden specialiseret i oliering af trægulve og tæpperens samt rens af IT-udstyr.