Få bygningens facade til at fremstå ordentlig og velholdt – også i 64 meters højde
Facaden er det første, man ser – og det første, man danner sig et indtryk ud fra. Når snavs, alger og mørke skygger sætter sig i overfladen, kan selv en velholdt ejendom komme til at fremstå forsømt. Men det kan der heldigvis gøres noget ved.
Hos Anders Andersens Rengøring har vi specialiseret os i professionel facaderens – og vi har løst opgaver på alt fra institutionsbygninger og kontorejendomme til større boligkomplekser. Uanset typen af bygning sørger vi for, at facaden igen fremstår ren, ensartet og præsentabel – med respekt for materialerne og omgivelserne.
Vores specialiserede team har dybdegående kendskab til forskellige overfladetyper og anvender det rette tryk for at opnå det ønskede resultat.
Nedenunder her kan du se før- og efterbilleder fra tidligere opgaver. De viser tydeligt, hvilken forskel facaderens gør – og hvordan bygningen får sit oprindelige udtryk tilbage:


Et erfarent team og det rette udstyr
Facaderens kræver præcision og omtanke. Derfor tilrettelægger vi hver opgave ud fra ejendommens tilstand, beliggenhed og overflade. Vi bruger varmt vand, justeret spuletryk og en danskproduceret algefjerner, som er godkendt af Miljøstyrelsen. Det giver en effektiv og skånsom behandling – både over for bygningen og miljøet.
Hvad fjerner vi?
Ved en typisk facaderens fjerner vi:
- Skadelige alger/mug/svamp.
- Skidt, snavs, trafikos mv.
- Skygger og mørke plamager
- Ekskrementer fra fugle og insekter
Vores team har stor erfaring med at vurdere, hvordan belægninger bedst fjernes uden at beskadige overfladen. Det gælder både nyere og ældre bygninger med særlige hensyn. Resultatet er en facade, der fremstår lysere, mere ensartet og langt mere præsentabel – også på afstand.
Et eksempel på vores arbejde:
Hos Fonden Opholdsstedet Ådalens afdeling Vestergård har vi netop leveret en grundig facaderens som første skridt i en større istandsættelse. De beskriver arbejdet således i deres opslag på LinkedIn:
– Fonden Opholdsstedet Ådalen.
”Vi havde fornøjelsen af at få besøg af to seje gutter, der mødte op med top energi, gåpåmod og en arbejdsindsats i verdensklasse. Resultaterne taler for sig selv – og snart er vi klar til selv at tage fat på malerarbejdet! Vi kan klart anbefale Anders Andersens Rengøring!”

Vi renser i højden – uden stillads
En af vores store fordele er, at vi ikke bruger stillads. Vi har i stedet lifte i alle størrelser og kan løse opgaver i op til 64 meters højde. Det gør arbejdet både mere fleksibelt og hurtigere at gennemføre – uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Vi planlægger arbejdet, så det forstyrrer mindst muligt – både for beboere, ansatte og forbipasserende – og vi sørger for, at det hele foregår sikkert og effektivt.
OBS: Mulighed for efterbehandling
Vi tilbyder også efterbehandling, som kan forlænge renhedens varighed. Dette aftales individuelt og tilpasses den enkelte bygnings behov.

Klar til at tage næste skridt?
Hvis du har en facade, der trænger, tager vi gerne et kig og vurderer opgaven. Du får et grundigt overblik – og et tilbud, der bygger på erfaring, kvalitet og ordentlighed.


